Nyresten

Information til patienter, pårørende & andre interesserede

Sidebar
Menu
Urinsyre-sten kan dannes pga. af for højt urinsyreindhold i blodet. Findes en speciel årsag hertil, skal årsagen forsøges behandlet, og i øvrigt kan urinsyreindholdet nedsættes med medicin (allopurinol).
Urinsyre-sten kan dog også dannes selv om urinsyreindholdet i blod er normalt. Urinsyre sten dannes kun i sur urin.
Man har en øget risiko for at danne urinsyre sten, hvis man har sukkersyge (diabetes) og hvis man er overvægtig.
Risikoen er specielt høj, hvis man har både diabetes, fedme og for meget fedt i blodet (forhøjet cholesterol).

Diagnose:
Man kan med sikkerhed sige, at det er urinsyre-sten, hvis der er foretaget en sten-analyse af sten, som er fjernet kirurgisk eller tisset ud.
Urinsyre-sten er ikke synlige på et almindeligt røntgenbillede, da de ikke indeholder kalk, men kan ses på CT-skanning, og eventuelt ved ultralydskanning, som dog er mindre præcis.
Man kan også med rimelig stor sikkerhed på en CT-skanning måle sig til det at det er urinsyresten.
Det specielle for urinsyresten er at de (principielt) kan opløses medicinsk, hvilket ikke er tilfældet for kalk-holdige sten. Læs mere herom under medicinsk behandling.

Mulige årsager:
Der kan være flere forskellige årsager (eller ingen påviselig årsag).
Kemoterapi eller strålebehandling for cancer, hvor der sker "celle-død".
Sygdomme i blod eller bloddannende organer (Hæmolytiske sygdomme, Myelo/lymfoproliferative tilstande)
Metabolisk syndrom (fedme, diabetes og hypercholesterolæmi).
Stort indtag af protein (puriner), specielt animalsk protein.
Kan ses sammen med "urin-sur gigt" (Podegra = Arthritis urica), som også er et andet symptom på forhøjet urinsyre-indhold i blodet. Man kan dog godt have Podegra uden at danne nyresten.
Ingen påviselig årsag (= Idiopatisk)

Behandling og forebyggelse:
Hvis urinsyre-indholdet i blodet er forhøjet, (og man ikke kan fjerne årsagen hertil), kan man nedsætte dette medicinsk med allopurinol tabletter (100-300 mg dagligt). Dette opløser ikke eksisterende sten, men nedsætter risikoen for ny stendannelse.
Hvis stenen ikke giver mange symptomer, eller truer nyrens funktion, kan man forsøge at opløse den medicinsk.
Det gør man ved at ændre urinens surhedsgrad, idet urinsyre-sten dannes i sur urin, og opløses i basisk urin.
Urinens surhedsgrad kan ændres medicinsk.

Menu