Nyresten

Information til patienter, pårørende & andre interesserede

Sidebar
Menu
Der er dokumenteret at øget væskeindtagelse mindsker risikoen for nyresten.
Vigtigst af alt er tilstrækkelig væskeindtagelse. Dehydrering bør undgås.
Man bør drikke så megen væske at man tisser mindst 2 liter i døgnet. Dette kræver ofte at man drikker ca. 3 liter væske i døgnet, men afhænger af temperatur og fysisk aktivitet.
Lad dig vejlede af farven på din urin. Er den farveløs drikker du nok. Desto mere farve der er på urinen desto mere koncentreret er den, og så bør du drikke mere.
Fordel væskeindtagelsen på hele dagen/døgnet.
Det er bedre at drikke flere gange i løbet af dagen end f.eks. at drikke 1 liter om morgen og 1 liter om aftenen.
Væskeindtagelsen bør og kan varieres. Almindeligt postevand er fint, men skift eventuelt mellem mineralvand, almindelig vand, appelsin/citrus-juice og fortyndet æblejuice, mælk, te og kaffe. Det væsentligste er at den samlede væskeindtagelse er tilstrækkelig stor.
Pas på læskedrikke og juice med højt sukkerindhold.
Begræns (over)-forbrug af kaffe, almindelig te og alkoholiske drikke.
Menu