Nyresten

Information til patienter, pårørende & andre interesserede

Sidebar
Menu
Medicinsk behandling af nyresten - i betydningen behandling og ikke forebyggelse - er kun muligt for nyresten som består af urinsyre. (se også urinsyre-sten)
Disse sten kan opløses ved medicinsk behandling (i modsætning til kalk-holdige sten som ikke kan opløses medicinsk).

Om urinsyre-sten kan opløses i urinen afhænger af 2 ting:

1) Urinens surhedsgrad:
Hvis urinen gøres mindre sur, hvilket kan ændres med medicin, opløses stenene.
Nogle patienter kan eventuelt også ændre surhedsgraden af urinen ved kost omlægning.

2) Koncentrationen (mængden) af urinsyre i urinen.
Desto mere man drikker, desto mere fortyndet bliver urinen, dvs. koncentrationen af urinsyre nedsættes.

Hvis man har forhøjet indhold af urinsyre i blodet, hvilket medfører øget udskillelse i urinen, skal dette også behandles medicinsk.
Medicinsk behandling af urinsyre-sten (opløsning) består af:

Kaliumcitrat eller Natrium-bikarbonat (som gør urinen mindre sur = alkaliserer urinen)
kombineret med rigelig væske.

Hvis man samtidigt har for højt indhold af urinsyre i blodet, skal dette også behandles.
Det gør man med:
Allopurinol (som nedsætter urinsyre indholdet)
Menu