Hvis man har fået konstateret nyresten foretages følgende urin undersøgelser altid:

  • Dyrkning (undersøger om der er bakterier i urinen eller urinvejsinfektion).
  • Urinens surhedsgrad.

Hvis man danner mange eller hyppige sten undersøges urinen for eventuelle risikofaktorer.

  • Døgnurin bestemmelse af calcium (kalk), oxalat og citrat.

Høj udskillelse i urinen af kalk og oxalat øger risiko for stendannelse.
Lav udskillelse i urinen af citrat øger risiko for stendannelse.

Ved mistanke om cystinuri undersøges mængden af cystin i urinen.