Forhøjet indhold af oxalat i urinen øger risikoen for stendannelse af typen calcium-oxalat sten.

Forhøjet oxalat-udskillelse i urinen på grund af medfødt enzym fejl (primær hyperoxaluri) eller på grund af tarmsygdom (enterisk hyperoxaluri) omtales andet steds.

Hvis man gentagne gange har dannet nyresten (af typen calcium-oxalat) og der ikke kan påvises nogen speciel årsag til stendannelsen, kan en medvirkende risiko være at udskillelsen af oxalat i urinen er forhøjet, uden at årsagen hertil kendes. Dette kaldes idiopatisk hyperoxaluri.

Oxalatudskillelsen i urinen måles på "døgnurin" dvs. en 24 timers urinopsamling.
Forhøjet udskillelse af oxalat i urinen defineres som mere end 450 mikromol oxalat per døgn.

Et højt indhold af oxalat i urinen udgør en væsentlig større risiko for dannelse af calcium-oxalat nyresten end et forhøjet indhold af kalk i urinen gør.

Mængden af oxalat i urinen afhænger af hvor meget oxalat man indtager med kosten. Hvis man gentagne gange har dannet nyresten af typen calcium-oxalat og der påvises forhøjet indhold af oxalat i urinen, bør man undgå fødevarer med højt oxalatindhold. Reduceret indtagelse af animalsk protein (kød) og øget indtagelse af fiber kan anbefales.
Højdosis C-vitamin frarådes.
Man kan også nedsætte optagelsen af oxalat, hvis man indtager kalk samtidig med måltider. Det er vigtigt at man ikke får for lidt kalk.