Forhøjet indhold af kalk (calcium) i urinen øger risikoen for stendannelse.
Hvis højt indhold af kalk i urinen skyldes for højt indhold af kalk i blodet, skal årsagen dertil behandles.
Der er meget sjældent at det skyldes for stor indtagelse af kalk.

Hvis man gentagne gange har dannet nyresten (af typen calcium-oxalat) og der ikke kan påvises nogen speciel årsag til stendannelsen, kan en medvirkende risiko være at udskillelsen af kalk i urinen er forhøjet, uden at årsagen hertil kendes. Dette kaldes idiopatisk hypercalciuri.

Kalkudskillelsen i urinen måles på "døgnurin" dvs. en 24 timers urinopsamling.
Forhøjet udskillelse af kalk i urinen defineres som højere end 0,10 mmol calcium pr. kg legemsvægt per døgn.

Kalkudskillelsen i urinen kan nedsættes medicinsk, så ny stendannelse kan forebygges. Lægemidler af typen thiazid nedsætter kalkudskillelsen i urinen, uden at have negativ virkning på kalkbalancen.
Thiazid (f.eks. Centyl med kaliumklorid) er en slags vanddrivende medicin, som hyppigst anvendes ved forhøjet blodtryk. En tablet dagligt er som regel tilstrækkeligt.

Da udskillelsen af kalk i urinen varierer fra dag til dag, bør man foretage (mindst) to døgnurin målinger før fast medicinsk forebyggende behandling påbegyndes.