Nyresten kan skyldes mange og helt forskellige årsager.

Kun hos ca. 15 % af alle nyrestenspatienter kan man dog påvise en bestemt årsag.
Disse kaldes under ét for MIAF sten.
MIAF står for Metabolisk, Infektiøs, Anatomisk eller Funktionel årsag.

Dette omfatter en række metaboliske (stofskiftemæssige) årsager, kronisk infektion med visse bakterier som kan medføre stendannelse, samt forskellige anatomiske misdannelser eller forandringer i urinvejene som kan give anledning til ophobning af urin og dermed stendannelse.

De resterende 85 % kaldes idiopatiske, hvilket er et fint ord for at man ikke ved hvad årsagen er.

Nyrestens sygdom kan derfor inddeles således:

Metabolisk årsag
Infektions sten
Anatomisk/Funktionel årsag
Idiopatisk stendannelse


Metaboliske årsager:
Eksempler på metaboliske årsager er nævnt i nedenstående tabel. Flere af årsagerne er ret sjældne.
Som det ses, er der ganske mange tilstande som kan være den tilgrundliggende årsag til nyresten.

Metaboliske årsager:
Kan eksempelvis ses ved:
Forstyrrelser i purinstofskifte (urinsyre sten)
Urinsur gigt (podagra)
Visse blodsygdomme
Kemoterapi
Overdreven indtagelse af puriner (protein)
Uden påviselig årsag
Tilstande med forhøjet kalk udskillelse
Sygdom i biskjoldbruskkirtel (primær hyperparathyreoidisme).
Knoglesygdomme (eks. svær osteoporose og kræft i knogler).
Sygdom i skjoldbruskkirtel.
Overforbrug af D-vitamin og mavesyre medicin.
Bindevævssygdom (sarcoidose).
Immobilisation (lammelse, langvarigt sengeleje).
Renal tubulær acidose (en medfødt nyresygdom som medfører syreophobning).
Kronisk acidose (syreophobning)
Kræftsygdomme (Lymfekræft, og knoglekræft).
Tilstande med forhøjet oxalat udskillelse
Medfødt enzymdefekt (primær hyperoxaluri).
Kronisk tarmsygdom med fedtmalabsorption.
Bugspytkirtel sygdom med fedtmalabsorption.
Cystisk fibrose.
Cystinuri
Er en medfødt sygdom, som medfører at der udskilles store mængder af aminosyre cystin i urinen.

Udover behandling i form af stenfjernelse, skal behandlingen selvfølgelig så vidt muligt rettes mod den tilgrundliggende årsag. Nogle af årsagerne kan fjernes (helbredes), men i mange tilfælde kan man kun forsøge at mindske risikoen ved symptomatisk behandling.